Didaké betyder belæring og viser træk fra det ældste kristne menighedsliv. Det stammer fra mellem år 70 – 100 e.kr. Forfatterne er ukendte; der er næppe kun en forfatter. Det består af 16 kapitler og er en håndbog for fjerne menigheder i kirkeorden, altså en liturgisk-organisatorisk håndbog. Skriftet blev fundet i Den hellige Gravs Kloster i Fanar ved Konstantinopel. Det vakte enorm opsigt i samtiden og blev udgivet første gang i 1883. Professor Søren Giversen har indgående redegjort for, at Didaké har været oversat til koptisk og anvendt i Ægypten i hvertfald i 300-tallet.

Didaké beskriver 2 veje: Livets og dødens. Buddene for livets vej er to. Dels det dobbelte kærlighedsbud (elsk Gud og din næste, som dig selv) og dels en masse påbud, der har mange ligheder med de 10 bud. Det er en forberedelse til dåb; hvad den indviede skal vide og rette sig efter for at kunne blive døbt og optaget i den tidlige kristne menighed. Foruden dåbsforskrifter gives der anvisninger på faste, bøn, nadver, modtagelsen af vandrelærere og valg af biskopper og diakoner.

Det særlige ved dette kildeskrift er, at det adskiller sig fra ordinær kristendom ved ikke at have nogen frelseskonstruktion dvs. Jesus optræder ikke som frelseren via sin død på korset (forsoningslæren). Skriftets dåbs- og nadversyn er udogmatisk. Dåben er en voksendåb, som forberedtes med 3 års oplæring samt faste.

Den foregik ved neddypning i levende vand dvs. i en bæk, kilde el.lign. Selve nadvermåltidet er et virkeligt måltid mad. Det indtages i forbindelse med en takkebøn, hvor man ved bægeret takker Gud for “Hans tjener Davids hellige vinstok”, den slægt som er manifesteret ved Jesus. Ved brydningen af brødet takkes Gud for ”livet og kundskaben, som du har kundgjort os ved din tjener Jesus.” Jesus forstås altså ikke som Guds eneste søn eller Gud selv, men som Guds tjener.

Efter at have spist sig mætte takkes deres hellige Fader for “kundskaben, troen og udødeligheden, som du har kundgjort os ved din tjener Jesus.” Og videre (10,3): ”Mad og drikke har du givet os at nyde, for at vi skulle takke dig, men os har du skænket åndelig mad og drikke og evigt liv ved din tjener.

Frem for alt takker vi dig, fordi du er mægtig.” Her siges ikke noget om, at vi får det evige liv gennem indtagelsen af Jesu blod og Jesu legeme  ( = nadveren som opfyldelsen af forsoningslæren).

Her gives det evige liv som en gave fra Gud via Hans tjener Jesus’ kundskab og tro. Her er det gudsforvrængende udtryk ”nåde” heller ikke anvendt om Guds frelse.

Didaké findes også oversat i ”Oldkristne Tekster” I, ved Søren Giversen.