Nadveren er ikke opfyldelsen af Jesu soningsdød. Ideen om renselse for synder og evigt liv ved at spise og drikke sin guds legeme og blod har sin oprindelse i mysteriesamfund årtusinder før Jesu fødsel. I de menigheder, som apostlene stiftede, afholdtes mindesmåltider til erindring om Jesu afsked med sine venner. Først da Paulus lagde sin personlige tolkning ind i dem, fik de en anden betydning og blev efterhånden til det synlige udtryk for ”Jesu sande legeme og Jesu sande blod.”
Nadveren er ikke Jesu legeme eller blod, hverken symbolsk eller materielt.
I det oldkristne skrift ”Didaké – de 12 apostles lære” fra 1. årh. fremgår det tydeligt, at nadveren er et takkemåltid til Gud for Hans tjener Jesus. Her er Gud i centrum og Jesus er blot Hans budbringer. I nutidens kirke er det nærmest modsat.
