Martin Luther greb fat i Paulus, og han skulle have taget fat i Jesus. Han byggede sin teologi på Skriften, Bibelens ord (Nye Testamente), men fik aldrig skilt slaggerne fra guldet heri. Man kan finde belæg for mange forskellige udlægninger i Bibelen, ja bare i Nye testamente (NT), så det Luther kalder Skriften er ikke en entydig men ofte selvmodsigende tekstsamling. Derfor må der en kildekritisk læsning til, eller i det mindste en velovervejet vurdering af tekstens sandhedsværdi, og det var selvfølgelig svært dengang, hvor der ikke var oplysninger til rådighed fx alle de andre oldkristne tekster, som vi kender i dag, til at sammenligne med.

Luther manglede at udrense de tilføjelser og fordrejninger, der kom ind i kristendommen på de 5 første økumeniske konciler fra Nikæa i 325 til Konstantinopel i 553. (Se menupunktet Kristendom, og herunder ”Uægte kristendom”).

Det drejer sig om treenigheden, forsoningslæren, (som Luther kaldte retfærdiggørelse ved tro), nadveren som rensende for synd, jomfrufødslen, kødets opstandelse, arvesynden, prædestinationen, evig fortabelse og i realiteten også missionsbefalingen. Disse fastslåede læresætninger betragtedes af kirken som gældende for hele kristenheden. De ligger stadig indlejret i den ortodokse kristne lære, og indgår i folkekirkens bekendelsesgrundlag.

Nogle vil måske indvende, at så er der jo ikke noget tilbage af kristendommen. Nej, ikke af den uægte kristendom. Men vi har så den lære, livsholdning og indsigt i lysets og mørkets veje som Jesus har givet, som grundlag for kærligheden til mennesker, tilgivelsen, medfølelsen og bønnen til Gud.

Luther stillede sig på skuldrene af fortidens fremtrædende mænd som evangelieforfattere, biskopper, kirkefædre, filosoffer, osv., som havde sammensat og bestemt NT´s indhold, hvad der skulle med, og hvad der ikke skulle med i det. Men han glemte på vigtige felter den største af dem alle i denne sammenhæng, selvom han huskede ham i sit liv, Jesus kristus, Guds udsending. Havde Luther holdt sig til Jesu egne ord i NT, ikke ord, som var blevet tillagt Jesus gennem tiderne og indføjet i Skriften, så ville Luther sandsynligvis have gennemskuet, hvad der var guld, og hvad der var slagger, hvad der var Jesu egen lære, og hvad der var dogmer.

Så havde Martin Luther haft en god mulighed for at lave den udrensning i kristendommens vildledende mennesketanker, doktriner, udstafferinger og dogmeværk, som var og stadig er nødvendigt til fuldførelsen af den reformation, han startede.

En af Luthers største fortjenester var, at han gjorde Bibelen tilgængelig for den almindelige tysker, som var i stand til at læse, idet han oversatte den fra latin til tysk. Tilligemed påskønnede han, at borgerne selv deltog i fortolkningen og forståelsen af indholdet i modsætning til andre kirkefolk, der ikke brød sig om, at menigmand selv bestemte, hvordan teksten skulle forstås. Luther mente, at der ville komme mange flere kristne, og det gjorde der bestemt.

Hvis man dengang var døbt og konfirmeret, så var man i Kristus og var sin egen præst, og hvis man kunne læse, havde man ret til at studere Bibelen og selv tolke dens indhold.