Skriftet bygger på spørgsmål fra Maria Magdalene, disciplene Peter, hans bror Andreas og Levi og besvares af den opstandne Jesus, som kaldes Frelseren eller den salige. Det kommer ind på eksistentielle, filosofiske og religiøse spørgsmål, og har ikke meget tilfælles med et evangelium og heller ikke med det Jesusbillede, der fremtræder i Nye Testamente. Frelseren/den salige udtrykker sig med et tydeligt budskab i korte, præcise sætninger, som kunne kaldes logier, idet de minder om dem, der er i Thomasevangeliet.

Teksten her er sat sammen af 2 ukomplette håndskrifter, der blev fundet i Egypten i 1896, som er blevet oversat fra henholdsvis koptisk og græsk. Den græske tekst stammer fra 2. halvdel af 2. århundrede. Det findes bla. i ”Oldkristne Tekster III”, ved Søren Giversen, Sinai 2002.

Giversen beskriver første del af indholdet, der viser, hvad der var vigtigt for spørgerne at få svar på.

   ”Det begynder med et spørgsmål om det materielle. Svaret går ud på, at alt det skabte engang skal gå til grunde og efter naturens orden skal opløses til det, som det er opstået af. Derefter stiller Peter et spørgsmål om synd og får at vide, at synden ikke eksisterer i sig selv, men kun i den forstand, at mennesket handler syndigt. Der kommer en forklaring på, hvordan sygdom og lidelse er opstået: Det sker, fordi de foretrækker det, der er imod naturen. Derpå bliver disciplene opfordret til at være på vagt, når nogen vil sige, at menneskesønnen er her eller der; nej menneskesønnen er i deres indre. Til slut bliver de mindet om, at Jesus ikke som Moses har efterladt sig nogen lov, men kun det bud, som han har fastsat for dem. Her i Mariaevangeliet er det Maria Magdalene, der får discipelskaren til at fatte nyt mod, og Marias tale ender med en henvisning til, at ”han har gjort os til mennesker.” ”
Såvidt Giversen.

Skriftet fortæller videre om Marias åndelige syn, hendes sjælevandring og lutringsarbejde gennem selverkendelsen samt ordene, Frelseren sagde til hende. Da Andreas indvender, at han ikke tror på, at Frelseren har sagt disse ting til Maria, svarer Peter og følgende scene udfolder sig:

Peter:

Talte han da med en kvinde i hemmelighed for os og ikke åbenlyst? Skal vi vende om og alle høre på hende? Foretrak han hende frem for os?

Da græd Maria og sagde til Peter:

”Min broder Peter, hvad mener du dog? Mener du, at jeg selv har udtænkt det i mit hjerte, eller at jeg lyver om Frelseren?”

Levi tog til orde og sagde til Peter:

”Peter, du er altid så opfarende. Nu kan jeg se, hvordan du forivrer dig mod kvinden ligesom modstanderne. Når nu Frelseren har holdt hende for værdig, hvem er så du, at du forkaster hende? Frelseren kender hende sikkert ganske nøje. Derfor har han foretrukket hende frem for os. Lad os hellere skamme os, iføre os det fuldkomne menneske, således som han har befalet os og gå ud og forkynde evangeliet, uden at vi tåler noget andet bud eller nogen anden lov, end det som Frelseren har sagt.”

Men da Levi havde sagt dette, begyndte de at gå ud og prædike evangeliet efter Maria.

Det vides ikke hvem, der har nedskrevet Mariaevangeliet. Det kan tænkes, at grundlaget for det er de mange mundtlige overleveringer, som så er blevet sat på papyrus af en dygtig skribent. Vi ser her en markant anderledes ordveksling, talemåde og udtryksform end i de 4 officielle evangelier. Disciplenes samtaleform virker langt mere autentisk som den udfolder sig i menneskelige følelser, passion og irettesættelser. Kommunikationen mellem Maria og den opstandne frelser er af clairvoyant/clairaudient natur. Om den virkelig har fundet sted således eller er et opstillet scenarie, er ikke til at vide. Indholdet kan være taget fra mundtlige overleveringer, historier eller beretninger; men det kan også være en faktuel begivenhed.