Arvesynden er biskop Augustins (353-430) påfund på basis af Rom. 5.12.

 Augustin bygger videre på Paulus´ forklaring om, at synden er kommet ind i verden ved ét menneske (Adam), og at vi skal frelses fra den ved ét menneske (Jesus). Så er der ligesom balance! For det først er Adam en fiktiv figur, et forsøg på at forklare syndens opståen. For det andet vil ingen mennesker kunne akceptere at skulle dømmes for Adams synd. Det stemmer heller ikke med Gal. 6.7: ”Hvad et menneske sår, skal det også høste.”

For det tredje glemmer man Guds betingelsesløse kærlighed til alle sine børn. Arvesynden er ikke en mur mellem Gud og menneske. En oprigtig anger og bøn om tilgivelse vil altid blive besvaret af Gud.

For øvrigt sætte dogmet om arvesynden Jesu soningsdød ud af kraft, for han er jo ikke ren, da han er af Davids slægt og dermed behæftet med arvesynd.