Hvad har Jesus egentlig sagt? Hvad er de ægte Jesusord? Kan vi stole på, at det præsterne siger, er i overensstemmelse med virkeligheden? Hvor har de deres viden og indsigt fra? Pastoralseminaret eller har de selv erfaret Gud?

Da kristendommen er givet af Jesus, må den nødvendigvis bygge på det, han har sagt og gjort. Gør den det? Der er rigtig mange, som har udtalt sig om, hvad kristendom er; bygger de på Jesu ord og gerninger? Det er svært, for ikke at sige umuligt med sikkerhed at sige, hvad der er ægte Jesusord, og hvad der ikke er. Ud fra hvad vi ved i dag, er de allerførste ord om Jesus nedskrevet 30-40 år efter hans død. Hvad er det mest originale og autentiske, vi kender?

Er det Paulus´ 2. Korintherbrev fra år 56/57? Eller hans øvrige breve? Han var i den grad med til at udforme kristendommen på godt og ondt, men gjorde han det i overensstemmelse med Jesu ord og tanker? Nej, for Paulus lagde sine egne fortolkninger ind på vigtige punkter og udbredte således en lære, forsoningslæren, som på afgørende punkter slet ikke var kristendom dvs. det Jesus selv lærte. Ligeledes tillagde Paulus Jesus ordene vedrørende nadveren (”dette er mit legeme, dette er mit blod osv.”), som Jesus aldrig selv har udtalt. Begrundelsen herfor er, at disse to læresystemer af Paulus falder udenfor Jesu øvrige budskab.

Rummer skriftet ”Didaké – de 12 Apostles Lære” fra ca. år 70-100,  Jesu egen lære? Eller er det Markus- Matthæus- og Lukasevangeliet? Markus stammer fra omkring år 70 og de to andre nogle  årtier senere, mener man. Johannesevangeliet er nyere. Ingen af evangelieforfatterne har selv mødt Jesus, men har alle skrevet ud fra mundtlige beretninger. Det betyder at hist er noget taget fra og her er noget lagt til. Intet er nedskrevet, medens Jesus levede, først en menneskealder senere, og disse urevangelier er der senere blevet redigeret i under afskrivningerne. Evangelierne, som de optræder i dag, er således afskrifters afskrifter.

Er det Thomas evangeliet, resterne af en gammel mundtlig tradition, som rummer de mest autentiske ord fra Jesus? Det indeholder små visdomsord (såkaldte logier), lignelser og spørgsmål fra disciplene, og begynder oftest med ”Jesus sagde: …” Eller det gnostiske skrift Sandhedens Evangelium? Kan Mariaevangeliet fra 2. århundrede komme i betragtning? Det kommer ind på eksistentielle, filosofiske og religiøse spørgsmål, der viser et andet Jesusbillede end det traditionelle.

Måske indeholder det helt usædvanlige skrift ”Johannes´ Spørgsmål”, der er spørgsmål fra Johannes til den opstegne ”Herre”, også nogle ægte Jesusord?

Var de første nedskrivninger nødvendigvis de mest autentiske? Næppe, men hvor er den røde tråd til at finde den ægte kristendom? Hvor finder vi den, dvs. hvad er essensen i det Jesus lærte, fortalte og gjorde? Mangt og meget er blevet tillagt ham, så hvad er det for kvaliteter, etikker og budskaber, vi skal have som ledetråd, når vi søger efter den lære, Jesus selv gav?

Dermed har jeg besvaret mit indledende spørgsmål, om vi kan stole på præsterne. Det er ikke kristendom, når de siger, at Jesus er Gud, for Jesus selv siger: ”Faderen er større end jeg.” (Joh. 14.28). Det er heller ikke kristendom, når de siger, at Jesus er undfangen af helligånden og født af en jomfru, for det er imod naturlovene og dermed mystik. Og den værste tildigtning, der absolut heller ikke er kristendom, er påstanden om, at Jesus har taget vores synder på sig ved sin død på korset, alene af den grund, at Jesus ikke selv har sagt eller antydet dette. Der er mange skriftsteder i bibelen, der siger, at vi selv må stå til ansvar for vores synder. Så hvad ER den sande kristendom? Det er det store spørgsmål.

Ud over de 4 officielle evangelier, er der mange andre evangelier, som ikke blev optaget i bibelen, og der er mange nyligt fundne evangelier og skrifter indenfor de sidste par århundreder, der nu findes på dansk, som er nævnt ovenfor.

Vi kommer ikke udenom, at søge i vort indre efter vort eget billede af Jesus. Hvem var han som person, hvad var hans budskab, hvordan reagerede han overfor den store modstand, han mødte fra jødiske myndigheder, nogle religiøse grupper og fra befolkningen, ja fra mørkets magt? For det var den, der påvirkede dem til at ønske Jesus dræbt.

Og hvordan vejledte han sine apostle og disciple? Hans ord og handlinger viser, hvem han var.
Hvis vi forudsætter, at han var udsendt af Gud med det formål at bringe menneskeheden det største af alt, nemlig kærligheden som basis for en vej ud af tidens problemer, så har vi et indre billede, vi kan bruge for at finde de beskrivelser, tekststeder og beretninger, der passer på den ægte Jesus. Kan vi sandsynliggøre, hvad Jesus har sagt, gjort og brugt sit liv på, har vi også fat i den ægte kristendom.

Men det kræver, at vi opgiver alle forhåndsindstillinger til Jesu liv og især død og med åbent hjerte og sind og ser på livsvilkårene dengang: En lidende befolkning, som var underlagt moselovens strenghed, de romerske besættere, og et rigoristisk jødisk præsteskab; en befolkning hvoraf mange led af sygdom og var forarmede, og som derfor bad Gud om hjælp. Og den hjælp var Jesu fødsel blandt jøderne.

Ægte Jesusord i Nye Testamentes 4 evangelier.

For mig er den sande kristendom Jesu tilgivelses-, barmhjertigheds-, og fredslære, som i virkeligheden er kærligheden til Gud og til næsten, som den kan læses i nye testamente. Med ovenstående for øje er et indlysende eksempel på ægte Jesusord det såkaldte dobbelte kærlighedsbud:

En skriftklog spørger Jesus, hvad det første bud er. Jesus svarer: ”Det første bud er: ´Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.´ Dernæst kommer: ´Du skal elske din næste som dig selv.´ Intet andet bud er større end disse.”  Mark. 12, 29-32.

Det er indlysende, at kærlighed er Jesu kendetegn, og det gælder især modparter og fjender:
”Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod  dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer…”

“Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere… Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.”  Luk: 6, 27-36.

 ”Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen.” Matt. 5, 48.

 En måde at elske sin næste på og dermed vise sin kærlighed til Gud er at undlade at dømme andre og tilgive i stedet for. Dette kræver meget af mennesket og er typisk for den lære, Jesus gav. Luk. 6, 37-49:
”Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse.”

”Hvis din broder forsynder sig, så sæt ham i rette, og hvis han angrer, så tilgiv ham. Selv om han forsynder sig mod dig syv gange om dagen og syv gange vender tilbage til dig og siger: – Jeg angrer det, jeg gjorde! Så tilgiv ham.” Luk. 17, 3-4.

På korset fik Jesus hverken fodbrædt eller bedøvende midler. Hans modstandere ønskede, at han skulle lide mest muligt. Jesus vidste, at såvel kong Herodes, statholder Pilatus, det jødiske råds leder Kajfas samt folkene, som ønskede Barabbas frigivet i stedet for Jesus, alle var vildførte af mørkets magt uden at vide det. Derfor sagde han dette til sin Gud:
”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” Luk. 23, 34.
Jesus talte ikke tomme ord, men efterlevede sin egen lære.

Jesus lærte ikke selv, at hans død ophævede de synder, som hans tilhængere havde gjort, og at korsdøden skulle være bestemt af Gud. Han anså sin død som et forræderi:
”I vide, at om to dage er det påske; så forrådes menneskesønnen til at korsfæstes.” Matt. 26, 1-2.
Dette bibelcitat er fra 1907 oversættelsen, som jeg netop har fået i hænde. Ellers har jeg brugt 1992 oversættelsen. I nyere oversættelser er ”forrådes”, som jo tydeligt siger, at det var en misgerning, erstattet med det neutrale ”udleveres”. Da Jesus ingen steder i bibelen har udtalt, at hans død er en soningsdød, må citatet med ”forrådes” anses for det mest autentiske.

Jesus betragtede ikke sin død som værende Guds vilje, og modsiger dermed Sauls udlægning. Jesus sagde til nogle jøder:
”Dersom I var Abrahams børn, gjorde I Abrahams gerninger. Men nu søger I at slå mig ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.” Joh. 8. 40.

 Inden Jesus udåndede sagde han nogenlunde disse ord:
”Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.” Luk, 23. 46. Og da løsnedes hans ånd fra legemet.

Da apostlene var forsamlede kort efter Jesu død viste Jesus sig som materialiseret ånd. Han hævede sine hænder, smilede og sagde med en svag og fjerne røst, som de genkendte:
”Fred være med jer!” Luk. 24, 37.

Det er menneskers manglende selvkendskab, der bliver udtrykt af Jesus gennem dette naturbillede:
”Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! Når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.”

I en klart forståeligt natursprog fortæller Jesus på en ny måde, hvad der gør et menneske godt eller dårligt:
”Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. For ethvert træ kendes på sin frugt… Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Jf. Matt. 7, 15-20.

Gennem vore handlinger bygger vi vores personlighed op. Følger vi Jesu ord, handler ret  og bygger på sandhedens klippegrund, bliver det, vi opbygger, varigt trods modstand:
”Enhver som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer: Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da det blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.”
Jeg spørger: Kan kirkens hus komme ind under dette billede?

På Jesu tid var stening en almindelig straf. Jesu menneskekendskab udtrykkes i de kendte ord:
”Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten.” Johs. 8, 7.

Jesus vejleder ikke kun, han stiller også krav til sine disciple:
”Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.” Matt. 7, 12.  Det er den gyldne regel, der er universel, da den også findes i buddhismen, islam og græsk og romersk visdom.

”For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.” Matt. 5, 20.

”Når I beder, så lad ikke munden løbe,som hedningene gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres Fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.” Mt. 6,7.

Jesus siger, at tro forbundet med en inderlige, oprigtig bøn, får den til at ske. Tilgivelsens betydning understreges med dette:
”Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det. Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget imod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser.” Mark. 11, 24-25.

”For enhver , der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.” Luk. 18, 14.

”Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.”

Jesus taler om, at mennesker ikke kan tjene 2 herrer, at de ikke skal gå 2 veje og tjene Gud halvhjertet:
”I kan ikke tjene både Gud og mammon.”  Matt. 7, 24.

Det eneste rigtige for Jesus er, at mennesker gør Guds vilje:
”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre til mig skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mægtige gerninger i dit navn? Og jeg vil sige til dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” Matt. 7, 21-23.

I lignelsen om det fortabte får konkluderer Jesus:
”Og hænder det at, at han finder det, sandelig siger jeg jer, Han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke er faret vild. Således er det ikke jeres himmelske Faders vilje, at en eneste af disse små skal fortabes.” Matt. 18, 13-14.

I lignelsen om den fortabte søn ser vi Guds betingelsesløse tilgivelse, når blot vi angrer og erkender vore fejl. Den tilbageblevne søn, som vredes over Guds handlemåde, repræsenterer den menneskelige begrænsning. Gud siger dette til ham:
”Barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din broder var død og er blevet levende, var fortabt og er blevet fundet.” Luk. 15, 31-32.

For Jesus er hans åndsbrødre og åndssøstre de sande slægtninge:
”Se din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.” Og han svarede dem: ”Hvem er min mor og mine brødre?” Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: ”Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror, søster og mor.” Mark. 3, 31-35.

Jesus siger, at de knuder/problemer/konflikter og onde tanker og gerninger osv., vi har udøvet på jorden, fører vi med os over i livet efter døden. Hvad angår det, vi formår at løse op for på jorden inden døden, gælder det samme, altså at det også vil være løst i det hinsides. En vigtig oplysning vil jeg mene, som bygger på, at der for alle er et liv efter døden og desuden, at vi selv må bære ansvaret for vore tanker og handlinger.
Opfordringen til at bede sammen til vor himmelske Fader i enighed også selvom det blot er 2-3 mennesker, er indsigtfuld visdom fra Jesus, for da kan han forstærke bønnens kraft til Gud:
“Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres…
Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.” Matt. 18, 15-20.
Det er helt grundlæggende i kristendommen, at vi ikke alene skal stræbe efter at komme overens med dem, vi har forsyndet os imod, men også er tro mod os selv i handling og i ord:

”Men jeg siger jer, at menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert utilbørligt ord, som de taler. Thi af dine ord skal du retfærdiggøres, og af dine ord skal du dømmes.” Matt. 12, 36-37. (Reviderede oversættelse 1907).
Det citerede sted har i nyere bibeloversættelser den fejlagtige ordlyd ”fordømmes”.

Ovennævnte Jesusord uddybes af disse to citater:
Jesus: ”Derfor, alt hvad I har sagt i mørket, skal høres i lyset; og hvad I har talt i øret i kamrene, skal blive prædiket på tagene.” Luk. 12, 3.

”Hør og forstå! Ikke det, som går ind i munden, gør et menneske urent, men det som går ud af munden, det gør mennesket urent.” Matt. 15, 11-12.

Om kong Herodes´ og ypperstepræsternes og farisæernes dom over Jesus pga. hans helbredelser på sabbatten handler denne udtalelse, som højst sandsynlig er ægte Jesusord. Den modsiger også ideen om Jesus som sonoffer:
”Hvis I havde forstået, hvad det betyder ´barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer´, havde I ikke fordømt de uskyldige. For Menneskesønnen er herre over sabbatten.” Matt. 12, 7-8.

Med disse enkle udtalelser siger Jesus, at han ikke er Gud:
”Faderen er større end jeg.”  Johs. 14, 28.
”Du tror, at Gud er én; deri gør du ret.” Jak. 2, 19.
”Herren vor Gud, herren er én.” Mark 12, 29.
Dette afskaffer treenighedsdogmet.

Jesus kritiserede hykleri og falskhed hos den tids præster:
”Ve jer, I lovkyndige! Thi I har taget kundskabens nøgle; selv er I ikke gået ind, og den, som ville gå ind, har I forhindret deri.” Luk. 11, 52.

”Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! Thi I giver tiende af mynte og dild og kommen og har forsømt det i loven, der har større vægt: Ret og barmhjertighed og troskab.” Matt. 23, 23.

”Sandelig siger jeg jer: – Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Luk, 18. 17.

At donere i templet var den eneste form for social hjælp til den tids fattige og ubemidlede udover tiggeri. Tiggeri blev afskaffet af Luther, og hjælp pålagt hvert enkelt by´s område; men det fungerede ikke godt, så nu havde de fattige ingen muligheder.
”Og han så op og fik øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken. Han så også en fattig enke lægge to småmønter i den, og han sagde: – Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre. For de har alle lagt i af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt det, hun havde at leve af.” Luk. 21, 1-4.

Kunne Jesus lave magi, kunne han trylle? Er beretningerne om hans undergerninger sande? Kunne han lave nogle få fisk og brød til hundredvis af fisk og brød? Kunne han gå på vandet, Genezareth sø? Kunne han tæmme elementerne, stilne stormens rasen på Genezareth sø? Eller findes der en naturlig forklaring på disse såkaldte undere? Ja, det gør der i værket Vandrer mod Lyset, s. 201, udgivet af M. Agerskov 1920. Heri forklares tre begivenheder i Bibelen, hvor Jesu rolle i begivenheden er fejlopfattet.

Fortællingen om Jesu mangfoldiggørelse af fisk og brød.
Denne beretning stammer fra de børn, som var med, da Jesus talte til forsamlingen. Jesus havde bedt nogle af apostlene om at fange fisk i søen og andre om at købe brød i det nærmeste herberge. Børnene havde bevaret et uudsletteligt indtryk af Jesus, da han velsigner maden ved at hæve hænderne til bøn. Med deres barnehjerner opfattede de denne handling, som om det var ham, der ved sin bøn havde mangedoblet brødene og fiskene. Dette fortalte de som voksne til evangelisterne.

Fortællingen om Jesus, der kunne gå på vandet.
En aften da Jesus kom gående på bredden af Genezareth sø, kaldte han på nogle af apostlene, som var ude at fiske for at blive sejlet over på den anden side. Det var tåget, og et øjeblik så det for dem ud, som om Jesus svævede hen imod dem. De opdagede dog hurtigt fejltagelsen og roede ind til bredden og hentede Jesus. Apostlene omtalte ofte denne begivenhed, som efter at have vandret fra mund til mund, til sidst antog den forvanskede form, i hvilken den optoges i evangelierne.

Jesus stilner stormen.
Træt af dagens vandringer havde Jesus lagt sig til at sove i båden, medens nogle af apostlene sejlede båden tværs over Genezareth sø. Hvirvelvinde opstod på søen og de kæmpede mod stormen, men kunne ikke holde bådens kurs og vækkede derfor Jesus. Han, som var dygtig til manøvrering, tog over og førte båden ind til bredden. I apostlenes tilbedende beundring af Jesus mente de urigtigt, at han ved hjælp af overnaturlige kræfter havde reddet dem fra undergang.

Ovennævnte 3 undergerninger refererer altså til virkelige begivenheder, men er gengivet i forvansket form. De øvrige såkaldte undergerninger, der forekommer i evangelierne, er alle delvis eller helt opdigtede.

Ægte Jesusord i andre skrifter

Apokryfe skrifter

Hvad er autentiske aftryk af Jesusord i andre overleveringer? Her vil blive lagt de samme kriterier til grund som ovenfor i Nye Testamente for at antage, at udsagn og sætninger må være ægte Jesusord. Her er dog taget højde for, at Jesus også kan have haft andre personlighedstræk udover det kendte milde og eftergivende. Der tænkes på en mere myndig og krævende personlighed, der faktisk også skinner igennem i Nye Testamente  fx. hvor Jesu mor, brødre og søstre står udenfor og vil tale med ham, og Jesus afviser at tale med dem, og i stedet kigger på dem, der sidder omkring ham og siger:
”Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror, søster og mor.”  Mark. 3, 34-35.

Thomasevangeliet.

Er oversat af Søren Giversen, og det menes at stamme fra det 1. årh., altså på alder med de officielle evangelier. Ifølge Helmuth Koester findes her nogle af de ældste overleverede Jesusord, som ikke kendes fra de nytestamentlige evangelier. Det centrale er Faderens rige – Guds rige. Hvordan lærer vi os selv at kende, og hvordan kommer vi ind i det? Det handler logierne om. Jesus forkaster alle hellige regler og siger, at det guddommelige er inden i os – og gennem selverkendelse skal vi finde det. Her optræder Jesus anderledes end i nye testamente. Han er irettesættende, korrigerende, streng og håndfast i sin undervisning.
Før logion 1 fortælles det, at det var Didymos Judas Thomas, der nedskrev Jesu ord. Giversen henfører skriftet til en østlig tradition, og skriver at apostlen Thomas i Johannesevangeliet 11,16 også kaldes for Didymos; desuden at apostlen Thomas i den syriske oversættelse af Johannnesevangeliet 14,22 kaldes for Judas Thomas.
Se mere om evangeliet under afsnittet ”Hvad er ægte kristendom?”
Der er 114 logier. Som repræsentation er her valgt 23.

 

1. Og han sagde: ”Den, som har fundet meningen med disse ord, skal ikke smage døden.”
   (For så tvivler han ikke på, at livet fortsætter efter døden).

3. Jesus sagde: ”Den, der søger, skal ikke høre op med at søge, før han finder, og når han finder, skal han blive rystet, og når han er rystet, skal han undre sig, og han skal være herre overalt.”
   (En udviklingsproces: Søge – finde – undre sig – forstå). 
4. 
   Jesus sagde: ”Når de, som leder jer, siger til jer: ”Se! Riget er i himlen!” Så må himlens fugle jo være forud for jer. Når de siger til jer: ”Det er i havet!” Så må fiskene jo være forud for jer.
   Nej, riget er i jeres indre og for jeres øjne. Når I kender jer selv, da skal I blive kendt, og I skal vide, at I er sønner af den levende Fader. Men hvis I ikke kender jer selv, da er I i fattigdom, ja, I er fattigdommen.”
   (Når vi kender os selv, kender vi vort indre = Faderens rige; ellers er der kun den legemlige verden = fattigdom).
   25.
   Jesus sagde: Elsk din broder som din sjæl! Pas på ham som din øjesten!”
   26.
   Jesus sagde: ”Splinten i din broders øjne ser du, men bjælken i dit eget øje ser du ikke. Når du trækker bjælken  ud af dit eget øje, så vil du kunne se at trække splinten ud af din broders øje.”
   29.
   Jesus sagde: “Er kødet blevet til for åndens skyld, er det et under; men er ånden blevet til for legemets skyld, er det et forunderligt under. Men over dette undrer jeg mig: Hvorledes denne store rigdom steg ned i denne fattigdom.”
   

(Jesus undrer sig over forskellen på åndens verden og den legemlige verden, den rige og den fattige verden; de tjener hinanden. Sjælen har brug for legemet for at inkarnere. Legemet har brug for sjælen til at belive det).

39. Jesus sagde: ”Farisæerne og de skriftkloge har modtaget kundskabens nøgler, men de har skjult dem. Selv gik de ikke ind, og dem, der ønskede at gå ind, tillod de det ikke. Men I, vær snilde som slanger og enfoldige som duer.”
    (De skriftkloge m.fl. var modstandere  af Jesus, holdt andre væk fra hans lære og bekæmpede ham, og det vil de også gøre mod apostlene).

40. Jesus sagde: ”En vinstok blev plantet uden Faderen, og fordi den ikke står fast, skal den blive rykket op med rode og ødelagt.”
    (”Dersom Gud ikke bygger huset, så arbejder de forgæves, som bygger derpå”, lyder et ordsprog.)

46. Jesus sagde: ”Fra Adam indtil Johannes Døberen er der blandt de kvindefødte ingen større end Johannes Døberen, så hans øjne ikke skal briste. Men jeg har sagt, at den iblandt jer, der bliver som et barn skal kende riget, og han skal være større end Johannes.”

49. Jesus sagde: ”Salige er de enlige og de udvalgte, for I skal finde riget! Fordi I kommer fra det, skal I gå derhen igen.”

51. Hans disciple sagde til ham: ”Hvornår vil de dødes hvile komme, og hvornår vil den nye verden?” Han sagde til dem: ”Det, som I venter på, er kommet; men I kender det ikke.”
    (Jesus siger, at de ikke kender ham og derfor ikke den nye verden).

58. Jesus sagde: ”Salig er den mand, som har lidt! Han har fundet livet.”
    (Erkendelse gennem lidelse).

65. Han sagde: ” En god mand havde en vingård. Han forpagtede den til nogle vinbønder, for at de skulle dyrke den, og for at han kunne få forpagtningsafgiften fra dem. Han sendte sin forvalter, for at bønderne skulle give ham forpagtningsafgiften for vingården. De greb hans forvalter og slog ham; der manglede kun lidt i, at de havde dræbt ham. Forvalteren kom og fortalte sin herre det. Hans herre sagde: ”Måske kendte han dem ikke.” Han sendte en anden forvalter; vinbønderne slog også den anden. Da sendte herren sin søn. Han sagde: ”Måske vil de skamme sig for min søn.” Da disse vinbønder vidste, at han var arvingen til vingården, greb de ham. De dræbte ham. Den, som har ører, skal høre.”
    (Vingårdsejeren er Gud. Vinbønderne er menneskeheden. Forvalterne er Guds udsendinge til jord. Sønnen er Jesus. Jesus blev dræbt af menneskene, fordi de vidste, at han var den rette arving. Det var således ikke Gud, som ønskede Jesus dræbt.) 

67. Jesus sagde: ”Den, som kender alt, men mangler sig selv, mangler alt.”
    (Kender = erkendt). 

68. Jesus sagde: ”Salige er I, når man hader jer og forfølger jer og ikke finder nogen anledning, hvor man forfulgte jer.”
    (Til apostlene og disciplene).

74. Han sagde: ”Herre, der er mange rundt om brønden, men der er ingen i kilden.”
    (Kilden må være Jesus).

75. Jesus sagde: ”Der er mange, som står ved døren, men det er de enlige, som skal gå ind i brudekammeret.”
    (Enlige = salige? Brudekammeret = riget?).

89. Jesus sagde: ”Hvorfor vasker I ydersiden af bægeret? Ved I da ikke, at den som skabte det indvendige, også er den, som skabte det udvendige?”

92. Jesus sagde: ”Søg, og I skal finde, men det som I i de dage spurgte mig om, og som jeg ikke fortalte jer dengang, vil jeg gerne fortælle nu, men I søger ikke efter det.”
    (Altså: Søg opad og du skal finde).

94. Jesus sagde: ”Den, som søger, skal finde; for den, der banker, skal der blive lukket op.” (Jf. 93).

100. De viste Jesus en guldmønt og sagde til ham: ”Kejserens folk kræver skat af os.”
     Han sagde til dem: ”Giv kejseren kejserens, giv Gud Guds, og giv mig det, som er mit.”
     (De forsøgte at dømme Jesus som politisk oprører – og det var han ikke).

107. Jesus sagde: Riget ligner en fårehyrde, som havde hundrede får. Ét af dem for vild, og det var det største. Han forlod de ni og halvfems og søgte dette ene, indtil han fandt det. Efter at have lidt møje sagde han til fåret: ”Jeg elsker dig frem for de ni og halvfems.”
     (Gud ønsker ikke, at et eneste af Hans børn skal gå fortabt. Jf. lignelsen om den fortabte søn i Nye testamente, Luk. 15, 11-32).

110. Jesus sagde: ”Gid den, som har fundet verden og er blevet rig, må forsage verden!”
     (Rigdom er ikke den sande værdi i livet).

113. Hans disciple sagde til ham: ”Hvornår vil riget komme?
     Det vil ikke komme efter forventning. De skal ikke sige: ”Se her!” eller ”Se der!” Men Faderens rige er spredt over jorden, og mennesker ser det ikke.”
     (Spredt der, hvor Jesu disciple lever).

Didaké – de Tolv Apostles Lære.

Her findes mange Jesus ord, men kun de gengives, som ikke allerede er skrevet ovenfor, eller som har et andet udtryk end fx nye testamentes.
Her citeres fra ”Herrens Lære for Hedningerne ved de tolv Apostle i ”Oldkirkens ældste Forkyndelse.” Oversat og oplyst af Marius Th. Nielsen, København 1919. Skriftet fortæller om livets vej kontra dødens vej. Livets vej udtrykker Jesu læres påbud og dødens vej hans advarsler. Her citeres kun det mest markante. Forfatteren er ukendt. Hele skriftet findes gengivet på hjemmesiden (religionrevised.com).

”Velsigner dem, som forbander eder, og beder for eders fjender, faster for dem, som forfølger eder; thi hvad tak er det værd, at I elsker dem, der elsker eder? Gør ikke også hedningene det samme? Men I skal elske dem, der hader eder: da vil I ikke have nogen fjende.” Kap 1.

”Salig er den, som giver efter buddet; thi han er uden skyld! ”Ve den, som tager! Thi om nogen, der er i trang, tager mod noget, skal han være uskyldig; men den, som ikke er i trang, skal gøre regnskab for, hvorfor og hvortil han har taget. Når han er falden i ængstelse, skal han udspørges om, hvad han har gjort, og han skal ikke komme ud heraf, før han har betalt den sidste hvid (ca.1 øre i år 1919).

Men også derom er der jo sagt:
”Lad din almisse svede i dine hænder, indtil du får at vide, hvem du skal give den til!” Kap. 1 til sidst.
(Når man giver i det rette forhold til buddet, er man ikke begærlig. Dette er formodentlig et ikke-nedskrevet ord af Jesus, som forfatteren af Didaké har fået overleveret).

”Du må ikke have to meninger eller to tunger; thi tvetungethed er en dødens snare.” Kap. 2.

”Du må ikke hade noget som helst menneske; men nogle skal du gendrive, andre skal du have medlidenhed med, for andre skal du bede, atter andre skal du elske mere end dit eget liv.” Kap 3.

”Du må ikke holde den tilbage, der er i trang, men dele alt med din broder og ikke sige, at det er dit eget; thi hvis I er fælles om det udødelige, hvor meget mere da ikke om det dødelige?” Kap. 4.

Agrapha

(Betyder på græsk: uskrevet, dvs. Jesusord, der ikke står i de 4 officielle evangelier). Det er ord, som med mere eller mindre ret tilskrives Jesus. I følge Søren Giversen, Oldkristne Tekster 2, s. 343 findes der udenfor det nye testamente flere steder ord, som kan tilskrives Jesus. Jeg citerer her dem, jeg anser for de mest autentiske.

2. Clemensbrev

4, 5: Om også I er sammen med mig, samlet i mit skød og dog ikke holder mine bud, vil jeg kaste jer ud, og jeg vil sige til jer. ”Gå bort fra mig, jeg kender jer ikke, ved ikke hvorfra I stammer, I der gør uret.” 

8, 5: ”Hvis I ikke tager vare på de små ting, hvem vil da give jer de store? For jeg siger jer, at den, der er trofast i det mindste, er også trofast i meget.”

9, 11: ”Mine brødre er dem, der gør min Faders vilje.”

13, 2: ”Til stadighed vanæres mit navn blandt alle folkeslag” og endvidere:

”Ve den, på grund af hvem mit navn vanæres. Hvorved bliver det vanæret? Ved at I ikke gør det, som jeg vil.”

Ignatius´ brev til smyrnerne
3, 2: ”Og da han kom til dem, der var sammen med Peter, sagde han til dem: ”Tag fat, rør ved mig, og se, at jeg ikke er et ulegemligt spøgelse.”

Tertullian, Om dåben kap. 20
”Ingen kan nå til himlenes rige uden at være fristet. 

Oxyrhynchus Papyrus 1224
”Og bed for jeres fjende. For den, der ikke er imod jer, er for jer. Den, der i dag står langt borte, vil i morgen være jer nær.”

Afraates, 3. 4, s. 15
Da disciplene bad Herren om noget, bad de kun om det, som de sagde til ham: Giv os mere tro! Han havde sagt til dem: Hvis I har tro, skal også et bjerg vige for jer. Og han siger til dem: Tvivl ikke, for at I ikke skal synke ned i verden ligesom Simon, da han tvivlede og begyndte at synke i Havet.
(Nok sekundær tilføjelse.)

Didaskalien, latin 53, 25
”Ve dem,der har og dog svigefuldt tager imod, eller som kan hjælpe sig selv og dog tager imod. På dommens dag skal hver eneste af dem, der har modtaget noget, aflægge regnskab over for Gud Herren.”
(Jf. Didaké kap 1 til sidst).

Efraim Syrer, Evcomm. 6, 63
”De, der vandrer i Guds ånd, de er Guds børn.”

Nedenstående ord har Giversen ikke valgt, men jeg mener, at de er sandsynlige ægte Jesusord pga. deres budskab.

Mariaevangeliet
En kommunikation mellem den opstandne Jesus og Maria Magdalene. Fundet i Ægypten i 1896. Stammer fra 2. halvdel af 2. årh.
Peter sagde til ham: ”Da du har forklaret os alt, så sig os dog også dette: Hvad er verdens synd?”
Frelseren sagde til ham: ”Der findes ingen synd, men I handler syndigt, når I gør noget, der bringer utugtens natur frem, som man kalder for ”synden.”
Oldkristne Tekster III, ved Søren Giversen, s. 347-371, Sinai 2002.

Frelserens Dialog
med Matthæus (vel evangelisten), Judas (vel forf. til Judas´ brev) og Maria (vel Maria Magdalene) omkring år 100. Fra Nag Hammadi-fundet. Scenariet foregår i Frelserens/Herrens jordiske tilværelse. Også betegnelsen Menneskesønnen er brugt, men aldrig Jesus eller Kristus. Skriftet er kun delvis bevaret, udsagnene er ofte korte, som logier og derfor noget usammenhængende.

Oldkristne Tekster III, ved Søren Giversen, s. 323-345, Sinai 2002.

Frelseren sagde: ”Kend det, som er inden i jer.”  5.
(Dvs. det guddommelige).

” … for således som deres hjerter, således … det betyder, at I vil overvinde magterne oventil så vel som nedentil. Jeg siger jer, lad den som har magt give afkald … og gøre bod. Og lad den, som søger, finde og juble.” 20.
(Magterne = kræfter af mørke, uvidenhed, begær og vrede).

Matthæus: ”Herre, jeg vil gerne se det livets sted, hvor der ikke findes slethed, men derimod er rent lys.” 27.
Herren sagde: ”Broder Matthæus, det vil du ikke kunne se, så længe du bærer rundt på kødet.” 28.
(Først når han ved døden forlader kroppen, kan han se livets sted).

Matthæus sagde: ”Herre, lad være at jeg ikke kan se det, men lad mig så kende det.” 29.

Herren sagde: ”Enhver, som har lært sig selv at kende, har set det …” 30

Han sagde til dem: ”… Forstår man ikke, hvordan det legeme, man bærer på, er blevet til, vil man gå til grunde sammen med det. Og hvordan skal den, der ikke kender Sønnen, kunne kende Faderen? Den, som ikke søger efter roden til alle ting, vil de være skjult for. Den, som ikke søger kendskab til roden til ondskaben, er ikke fremmed for den. Den, der ikke vil forstå, hvorfra han er kommet, vil ikke forstå, hvorhen han skal gå, og han er ikke fremmed for denne verden, som vil ydmyge ham.” 35.
(Vigtigt at søge indsigt i tingenes væsen: Det fysiske legeme, Sønnen, ondskaben, vores oprindelse og veje og tage afstand fra det timelige).

Judas sagde: ”Se magterne er over os, det er jo dem, som skal herske over os!” 49.
(Magterne = de indre kræfter af mørke, begær, uvidenhed og vrede).

Herren sagde: ”Det er jer, som skal herske over dem! Men når I gør jer fri af misundelse, da skal I klæde jer i lyset og gå ind i brudekammeret.” 50.
(Brudekammeret: Nok Guds rige).

Judas sagde: ”Hvordan skal vore klæder blive bragt til os?” 51.

Herren sagde: ”Der er nogle, der skal bringe dem til jer, og der er andre, der skal tage imod jer, for det er dem, der skal give jer jeres klæder. Men livets klæder gives til det menneske, som kender den vej, som det skal gå, og det er vanskeligt at passere, selv for mig.” 52.
(Handler om livet efter døden og været renset til at indgå heri).

Disciplene sagde til ham: ”Hvad er fuldendelse, og hvad er mangelen? 54.
Han sagde til dem: ” I kommer fra det fuldendte, og I er på et sted, hvor mangelen er. Og se! Hans lys har vældet ned over mig.” 55.
(Det fuldendte: Det hinsides. Manglen: Manglende indsigt i at overvinde mørket).

Herren sagde: ”Alt det, som er af sandhed, dør ikke. Det, som er af kvinden, dør.” 59.
(Dvs. det fysiske legeme, som skabes i kvinden, er dødeligt).

Maria sagde til ham: ”Herre, findes der da et sted, som … eller som mangler sandhed?” 62
Herren sagde: ”Det er det sted, hvor jeg ikke er!” 63.

Maria: ”Jeg vil gerne kende alt, netop som det er!” 69.
Herren: ”Den, som vil søge livet. For dette er deres rigdom. For denne verdens glæde er falsk, og dens guld og sølv vildleder jer.” 70.
(Det som er: Rigdommen i det guddommelige).

Hans disciple sagde til ham: ”Hvad skal vi gøre, for at vore gerninger kan være fuldkomne?” 71.
Herren sagde til dem: ”Vær forberedt på alt! Salig det menneske, der har opdaget (… tekst mangler) krigen og har set kampen og har set kampen med sine egne øjne. Han dræbte ikke nogen, ej heller blev han dræbt, men sejrrig kom han ud af den.” 72.
(Han sejrede, fordi han ikke deltog og dræbte nogen. Dogmatisk kristendom taler om (frelse) ved tro alene på Jesu korsdød. Her er det vores gerninger, der tæller.)

Judas sagde: ”Sig mig, Herre, hvad er begyndelsen på vejen?
Herren: ”Kærlighed og godhed. Havde der været en af dem blandt magterne, var ondskaben aldrig blevet til.”
(Heller ikke her nævnes tro på korsdøden, men egenskaberne kærlighed og godhed.
Magterne består af mørke, begær, uvidenhed og vrede og udgår fra ondskaben).

Herren sagde: ”Alt det, som jeg har sagt jer, har I forstået og taget imod i tro. Har I erkendt det, er det jeres, hvis ikke er det ikke jeres.” 76.

De sagde: ”Hvad er det for et sted, vi skal gå til?” 77.
Herren: ”Stil jer på det sted, I kan nå til!” 78.

Hans disciple, tolv i alt, spurgte ham …
(Kommunikationen mellem de 12 og Jesus er enten referatet af den virkelige hændelse, mens de tolv endnu levede, eller også er scenariet henlagt til det tidspunkt.)

Judas sagde til Matthæus: ”Vi ønsker at forstå, hvad slags klæder vi skal iklædes, når vi kommer ud af det forgængelige kød.” 84.
(Her forudsættes et liv efter døden uden nogen frygt for ikke at blive frelst, som i dogmatisk, ordinær kristendom).
Herren sagde: ”Magterne og de styrende har klæder, som er givet til dem kun for en tid, der ikke varer ved. Men I, som sandhedens børn, det er ikke disse forgængelige klæder, I skal klæde jer med. Men derimod siger jeg jer, at I vil blive salige, når I klæder jer af! …85.
(De bliver salige, når de afkaster deres jordiske klæder og går over i åndens verden).

Johannes Spørgsmål
Djævelen eller Satan er hovedpersonen i dette skrift, der på mange punkter er i overensstemmelse med bogomilernes lære, som afviste de kristne dogmer, ritualer og sakramenter. Det vil sige, at de modsat katolikkerne så verden som en kamp mellem godt og ondt, lys og mørke, Gud og Satan. Denne dualistiske tanke ses hos sethianerne i 100-tallet, hos manikæerne i 200-tallet og altså også i Johannes´ Spørgsmål, der fortæller, at det er Satan, der har skabt verden og menneskene. Den kan derfor føres tilbage til 1-2 århundrede.

Denne usædvanlige tekst er af samme type som Frelserens Dialog, Mariaevangeliet og andre med spørgsmål fra en eller flere disciple og så svar fra Jesus kaldet Herren.

Søren Giversen har oversat og udgivet skriftet, der findes i ”Oldkristne tekster, III”, p. 375-76, Sankt Katharinaklostret, Sinai, 2002.

10. Og jeg (Johannes) sagde: ” Herre, før Satan faldt, i hvilken ære stod han da hos Faderen?”

Han (Jesus) sagde: ”Blandt himlenes magter og ved den usynlige Faders trone var han den, der var styrer af alle ting. Og jeg havde mit sæde hos min Fader. Men Satan var den, der styrede himlenes magter og dem, der fulgte Faderen. …” (Beretningen fortsætter; læs evt. på religionrevised.com).

113. Og derefter spurgte jeg, Johannes, Herren: ”Hvorfor siger folk, at Adam og Eva blev skabt og sat i Paradis af Gud for at overholde hans bud, og at de blev overgivet til døden på grund af overtrædelse af Faderens bud?”
     Og Herren sagde til mig: ”Hør, min meget kære Johannes! Det er de uvidende mennesker, som svigefuldt siger, at min Fader lavede legemerne af ler, men i virkeligheden lavede han alle himlenes magter ved Helligånden. På grund af deres ulydighed og deres fald er de blevet fundet i legemer af ler og er blevet overgivet til døden. …” (Beretningen fortsætter).