Dødehavsskrifterne
En samling af uredigerede oldkristne tekster fundet i 1947 og 1952.Beduinerdrengen Muhammed Adh-Dhib på 15 blev i 1947 verdensberømt ved sin opdagelse af den første hule med skriftruller. I 1952 fandt nogle beduiner i en fjerde hule ved Qumran nær Det døde Hav yderligere en stor samling meget ødelagte håndskrifter. Der er uenighed om deres oprindelsestidspunkt. Nogle mener de stammer fra 300 f.kr. andre lige efter år 0.
Præsten Thorvald Kierkegaard skriver (i Dødehavsrullerne og andre Taler, København 1961):
”Det største og vigtigste fund fra hule 1 er gengivelsen af Jesajas Bog fra ca. 100 år f. Kr. … endnu et betydningsfuldt skrift skildrer kampen mellem Lysets Sønner og Mørkets Sønner. De første er sektens tilhængere og de sidste sandsynligvis romerne. Men det kan også være, at der med ”Mørkets Sønner”, menes præsteskabet og de jøder, som ikke overholdt de gamle regler fra moseloven.
… Et aramæisk skrift fra Jesu tid lærer os at forstå mange af hans udtryk og vendinger.
… I årene 68-70 kom det store oprør mod romerne, hvor Jerusalem blev ødelagt. Da blev også Qumranklostret erobret og ødelagt, men
forinden havde sekten skjult sit store bibliotek i de mange huler i bjergene. De, der blev tilbage, er sandsynligvis blevet dræbt. Men de reddede har vistnok sluttet sig til den kristne menighed i Jerusalem eller andetsteds og fra den tid påvirker Qumransektens tanker og ideer øjensynligt den kristne læres udvikling en hel del.
Det har hidtil været temmelig gådefuldt, at der kunne ske så stor en forandring i den kristne lære fra de 3 ældste evangeliers tilblivelsestid ca. 30 år efter Kristi død og til den tid, hvor Johannesevangeliet og de andre såkaldte johannæiske skrifter forfattedes. Men nu ser det ud til, at studiet af Qumransektens lære og skæbne vil bidrage til at løse denne gåde.”
Ole Andersen skriver: ”Der er 2 spørgsmål i forbindelse med dødehavsrullerne, der især har vakt voldsom debat: Hvem skrev rullerne? Og hvornår blev de skrevet? Den letteste måde at besvare spørgsmålene på er at finde omtaler af historiske personer og begivenheder i rullerne selv. Og dødehavsrullerne indeholder faktisk en hel del historisk stof om den menighed, der ejede rullerne, Qumranmenigheden. Problemet er bare, at vigtige personer i menighedens historie er omtalt med ”dæknavne” og ikke med deres rigtige historiske navn, nogle få undtagelser nær.
Menighedens leder kaldes for ”Retfærdighedens Lærer”. Og menighedens 2 store modstandere omtales som ”Den onde Præst” og ”Løgneren”.
Dødehavsrullerne er en udfordring og et dilemma for kristen ortodoksi.
Teksterne adskiller sig fra al evangelisk litteratur (på nær Pauli breve), ved at der ikke har været redigeret eller omarbejdet i dem. Når vi læser bibelen som en kilde til kristendommen, er det ikke det oprindelige, men afskrifters afskrifter, altså det omarbejdede resultat, vi læser. De officielle fortolkninger siger, at der ikke er noget omvæltende for kristendommen i dødehavsrullerne. Hvor meget de adskiller sig fra kirkekristendom, kan naturligvis diskuteres.