Du kristne menneske

Forestil dig at du er Luther, at du bliver plaget af alle dine fejl, mangler osv, ja alt det du vil kalde synd, og slet ikke kan se hvordan du nogensinde skal blive ren og værdig for Gud.

Hvad er det for krav, du forestiller dig, at Gud stiller? Hvem formulerer disse krav, og hvor bliver du præsenteret for dem? Af præsten, i bibelen, kirken, i din samvittighed, af andre mennesker, eller et andet sted?

Hvad gjorde munken Luther? Han kæmpede og led og hadede Gud for de lidelser, Gud påførte ham – eller rettere de lidelser som Luther påførte sig selv, med pisk og syndeskyldsbaserede lidelser.

Han så ingen udvej til at kunne leve op til de krav om renhed, som han mente Gud stillede.

Da Luther blev klar over romerbrevets påstand om, at mennesker ikke behøver gøre sig fortjent til at blive frelst, fandt han juvelen, den løsning, som fortalte ham, at han VAR god nok; han fandt sin nådige Gud, som han selv siger.

Men juvelen havde en hale, ligesom en skorpion. For med tanken om, at han VAR god nok, når blot han havde tro, når blot han troede på Kristi korsdød som syndforladelse, fulgte også stikket af halens giftbråd: at selvsamme Gud havde dømt sin søn til døden på korset, som en sonebod for de synder mennesker har begået.

Med denne udlægning af Jesu død på korset, fik Luther samtidig klaret problemet med, hvorfor Gud dog kunne være så ond at straffe sin elskede søn med døden på korset, og han tog Paulus udlægning til sig. Alle kan jo se det fornuftige i, hvis Jesus havde levet et godt, langt liv, hvor han kunne udbrede sit kærlighedsevangelium og selv etablere sin lære, så den blev entydig og klar.

Men hvorfor skete dette så ikke? Hvorfor blev Jesus anklaget, dømt og korsfæstet?

Det har sin forklaring, men den er IKKE som Paulus i romerbrevet, paven, alverdens bisper, præster og almindelige traditionelle kristne siger, og hvorfor så ikke det?

Fordi så ville Gud være en morder, der dømmer sin egen søn til døden. Gud ville være en løgner, der siger: ”Du må ikke slå ihjel”, men selv gør det osv., og sådan er Gud ikke, basta. Det er udgangspunktet, så må forklaringen på Jesu død på korset være en anden.

Så kan Jesus ikke bruges som en behagelig løsning på vores manglende evner til at erkende og rette vore egne fejl og onde og grusomme handlinger, ja synder.

Dette åbner to spørgsmål:
1. Hvordan skal mennesker så blive frelst dvs. leve efter døden, blive oprejst fra de døde, få evigt liv, eller hvad man nu tror på?

2. Hvis ikke Jesu død på korset løskøber os fra synden, hvorfor skulle han så korsfæstes?

Gud kunne bare have forhindret det, vil nogen mene.

Ad 1. Luther sagde, at han ikke kunne frelse sig selv. Formentlig mente han, at han ikke kunne blive ren, så han kunne indgå i Guds Rige. Men han fulgte sin samvittighed i opgøret med paven og kirken. Hvad mere skal der til? Hvor kommer egentlig den ide fra, at vi skal frelses for at indgå i det evige liv? Kunne det tænkes, at vi alle ER frelste i kraft af Gud betingelsesløse kærlighed til alle sine børn? Når det kan tænkes, kan det også være den enkle sandhed.
Det giver mening, at vi må blive gode, rene og kærlige mennesker for efter døden at kunne indgå i livsformer, som ligger højere end jordens. Kan vi gøre det i et hug, efter 1 liv på jorden? Hvad er det for kræfter, vi er underlagt, når vi lever på jorden?

På jorden er vi underlagt mørkets kræfter, derfor skal vi ville lyset. Vi kan tænke og handle både ret og uret, sand og falsk, vi har vores frie vilje. Giver det mening, at livets formål er, at udvikle os til at blive gode og kærlige mennesker? I mange skrifter bl.a. også i bibelen siges det, at som et menneske sår, skal det også høste, derfor giver det mening. Kunne det tænkes, at Gud har givet mennesker det evige liv under ansvar som en gave? Under ansvar vil sige, at hvad mennesket sår, må det også høste. Hvad vi gør overfor andre kommer tilbage til os selv, såvel det gode som det onde.

Dette giver kun mening, hvis vi forudsætter flere liv på jorden, det er jo her, vi skal høste. Hvor mange, kan man spørge? Ja, så mange som det er nødvendigt for at blive ren, god, kærlig og følge sin samvittighed. Det er vores ånd, som bliver genfødt i nye kroppe under nye vilkår, men styret af, hvad vi har sået og høstet i forrige liv. Vi lutrer os ved at kæmpe mod mørkets kræfter på jorden for at få en ren samvittighed. Den proces er lang og kræver mange inkarnationer. Med Guds hjælp og vores egen bevidsthedsudvikling i erkendelse af lysets og mørkets kræfter, som vi er underlagt, former vi vores personlighed, indtil vi en skønne dag er parate til at indtræde i og forblive i lysets verden, dvs. har afsluttet vores udviklingsproces på jorden.

Ad 2. Hvorfor Jesus blev korsfæstet, er et udtryk for kampen mellem lysets og mørkets kræfter her på jorden. Se ud i verden og se på, hvad der er af lyset, og hvad der er af mørket. Jesus havde naturligvis en mission, og det var at bryde mørkets, det ondes magt og hjælpe mennesker til forståelsen af Guds kærlighed. Men ikke ved at ”løskøbe deres synd”, for Gud er ikke en købmand, man handler med; nej, ved at vejlede folk til at leve et liv i renhed og kærlighed og på denne måde kunne hæve sig op over mørkets kræfter. Jesus betragtede ikke sig selv som et soningsoffer, ellers ville han aldrig fremhæve barmhjertighed frem for offer: ”Barmhjertighed vil jeg have og ikke offer.” (Matt. 9,13).

Ifølge bibelen og andre skrifter blev Jesus anklaget for gudsbespottelse mm. af jødernes råd og blev dømt til døden af den romerske statholder Pontius Pilatus. Herefter fik folket valget mellem at få Barabbas eller Jesus frigivet, og de valgte den første og dødsdømte dermed Jesus. Menneskene selv gav altså Jesus døden – ikke Gud.

Betingelserne for at Jesu mission skulle lykkes fuldtud var hårde, tiderne var onde, og modstanden fra mørkets magt var intens, så derfor gik det sådan. Gud kunne ikke gøre mere for at hjælpe sin søn i hans mission eller redde ham fra døden på korset, for Gud har givet alle mennesker deres frie vilje, som Han aldrig går imod.