Jesus opfattede Gud som Faderen – den eneste ene – et begreb som treenigheden var derfor umuligt for ham at forbinde med Guds personlighed. I Mark. 12.29 siger Jesus: ”Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er én.”
Tanken om 2, 3 eller flere guder findes i mange gamle folkeslags heltesagn og religiøse myter og er altså hedensk tankegang.

På det 1. økumeniske (dvs. gældende for hele kristenheden) koncil i Nikæa i 325 besluttede kejser Konstantin, at Helligånden skulle sidestilles med Gud og Kristus. På 3. økumeniske koncil i Konstantinopel i 381, indkaldt af kejser Theodosius I, blev parentesen om Helligånden som det tredje led i gudetreheden ophævet.
Ved kejserlig magtbud indførtes treenigheden, som kirken bygger på den dag i dag. Derfor er dette dogme menneskeværk.