Thomasevangeliet er oversat efter det originale papyrushånddskrift i Cairo af den danske teolog og professor Søren Giversen, som har været meget privilegeret at kunne komme til det. Den unge Giversen blev udvalgt, fordi Danmark var neutral i 2. verdenskrig. Er udgivet ved Søren Giversen i en separat bog samt i Oldkristne Tekster III.

Det består af 114 ord eller logier skrevet på koptisk. Det blev fundet i 1945 i det sydlige Egypten sammen med mindst 12 andre håndskrifter og fundet rummer tilsammen 52 religiøse og filosofiske tekster fra oldtiden, der udgør Nag Hammadi fundet. Nogle tekster var kristelige andre var ikke-kristelige, mange var originale såkaldte gnostiske tekster. En af de bedst bevarede var Thomasevangeliet. Dateret ud fra den palæografiske metode (vurdering af bogstavernes form) vides en afskrift af Thomasevangeliet at være fra år 330-340. Selve teksten er meget ældre.

De ældste af de græske rester af Thomasevangeliet regnes for at være fra før år 200, skriver Giversen, men ud fra ordlyden af Jesusordene må Thomasevangeliets oprindelse tilskrives en langt tidligere periode, ja, for nogle af Jesusordenes vedkommende er der måske tale om en tradition, der er ældre end den, dele af det Nye Testamente bygger på, tilføjer han.  Giversen mener,  at det  er skrevet  mellem år 50 og 100  uden  påvirkning  af evangelierne. Således skulle de være de ældste Jesusord.

Den ansete tyske forsker Helmut Koester mener, at en sammenligning med evangelierne viser, at Thomasevangeliets Jesusord er mere oprindelige eller er udviklede former, som er mere originale end parallellerne i Nye Testamente. De er kendt omtalt af kirkefædre og gennem nogle citater. Over halvdelen af ordene kendes fra de 3 synoptiske evangelier, resten er ukendte Jesusord, som altså skulle høre til de ældste, vi har.

Søren Giversen betragter det som et enestående oldkirkeligt dokument, hvis rødder går tilbage til den ældste menighed. Det centrale er Faderens rige – Guds rige. Hvad er dette rige, og hvordan kommer vi ind i det? Det handler logierne om. Jesus forkaster alle hellige regler og siger, at det guddommelige er inden i os – og gennem selverkendelse skal vi finde det.

Kvinderne deltager på lige fod i den discipelkreds, der skal belære andre. Dvs. et brud med den patriarkalske tradition; Salome og Maria Magdalene er disciple.

Jacob – Jesu bror – nævnes. l Thomasevangeliet er ordet  ”omvendelse” ikke brugt, men derimod “radikal forandring” ej heller “tro”, men “viden”, ”at kende” og “være ét”. Visdomsordene har autoritet i sig selv og antages at gå tilbage til Jesus selv.

Alt det bærende i den senere kristne forkyndelse er der ikke:

Helliggørelse af korsfæstelsen, soningsdød, opstandelse, nadver, jomfrufødsel, dåb, treenighed, arvesynd, ritualer, tro, mirakler m.m.

”Man bliver stillet overfor livet og må træffe et valg. Det er det, vi møder i Thomasevangeliet,” siger Giversen.

Tidligere kendte man ikke ret meget til gnostikerne og mest ud fra deres modstanderes beskrivelser af dem. Ved fundet i Nag Hammadi har man fået et lille værdifuldt gnostisk bibliotek. De gnostiske tanker udviklede sig især i 1.-4. årh., og der fandtes både kristne og ikke-kristne gnostikere. Pga. oversættelsen fra græsk til koptisk, dateret til 340, bedømte kirken Thomasevangeliet til at være et gnostisk afskrift fra evangelierne. Men hvornår var det første gang nedskrevet?

Efter Nag Hammadi-fundet kender man derfor meget mere til gnostiske skrifter, og det har bevirket, at man nu vurderer Thomasevangeliet anderledes. Nogle mener, at dets indhold intet har med gnosticisme at gøre, andre at der højst er tale om svage spor af gnostisk indflydelse enkelte steder.

Søren Giversen  betragter Thomasevangeliet  som en  uvurderlig kilde til Jesu lære og den tidlige kristendom.

Thomasevangeliet vidner om en kristendom, som er meget anderledes og mere nuanceret end den kirkelige kristendom. Det lægger ikke vægt på Jesu liv, død og opstandelse, men på Jesu ord og lære.

Vi møder et indre, dybt lag i Jesu lære, som også kan findes i Nye Testamentes evangelier og i andre religioner fx buddhismen. Thomasevangeliets logier er udtrykt i stærke billeder ofte af ild, lys osv., som skal vække til eftertanke. De egner sig ikke til at bygge en kirke på, da der ingen ritualer er, men derimod til fordybelse og meditation.

Den katolske kirke har følt sig nødsaget til at forkaste Thomasevangeliet, (på et kirke-møde i Nikæa i 787). Det passede ikke ind i dogmatikken. Ja, selv i det 11. årh. angribes det.